Artikler / 2011 / Februar 2011

Bragt ud af postmesterens bud

Af Finn Skriver Laursen

1. april 1851 kunne danskerne for første gang sætte frimærker på deres breve.

Alle posthuse blev fra samme dag tildelt nummerstempler, således at frimærkerne kunne annulleres. Horsens fik nr. 30.

I de følgende år blev der stemplet mange breve i Horsens. Det sled på stemplerne, og postkontoret i Horsens blev et af de få, som anvendte fem forskellige nummerstempler. Stempler, der kan skelnes fra hinanden.

Derfor kan det fastslås, at kombinationen af stempler på dette brev første gang var mulig 12. juni 1854:

Dette lokalbrev fra Horsens er annulleret den 10. januar 18.. - desværre kan årstallet ikke læses. Ærgerligt nok, for der går en skillelinje ved 1860.

Frimærket er 2 skilling fra 1854-udgaven - ingen tvivl om det. Udgivelsen af dette og tre andre skillingsmærker hænger sammen med, at Danmark pr. 24. april 1854 gik over fra møntfoden ”Rigsbank” til ”Rigsmønt”. Derfor var der behov for nye frimærker, der bærer møntfoden skilling - modsat de første to mærker fra 1851, der har værdierne to og fire rigsbankskilling.

Bag brevet gemmer sig samtidig historien om, hvordan postvæsenet fungerede i midten af 1800-tallet.

I frimærkernes første årti blev breve kun bragt ud i København og i Aalborg/Nørresundby. Alle andre steder måtte modtagerne selv hente brevene på posthusene, som hver morgen satte besked op om, hvem der var ankommet post til.

Det var dog muligt for modtagerne at lave en privat aftale med postmesteren om, at brevene blev bragt ud med bud. Det kostede to skilling pr. brev, som modtageren betalte. Der var altså ikke tale om porto for befordring i nutidig forstand, men et gebyr for at den lokale postmester lod sit bud ekspedere brevet det sidste stykke vej.

I 1860 udvidede postvæsenet sin service, således at posten fremover blev bragt ud i en række større byer, blandt dem Horsens med sine dengang ca. 8000 indbyggere.

Derfor er det vitalt, om brevet er stemplet før 1860 eller efter.

Et stempel før 1860 ville have fortalt, at de to skilling blev betalt for udbringning med bud. Der findes kun ganske få af sådanne lokalbreve fra provinsbyer, og derfor ville brevet være lidt af en sjældenhed.

Et stempel fra 1860 eller senere gør brevet mere almindeligt, fordi der så er tale om et lokalbrev i helt traditionel forstand.

Sådan slutter historien - ikke med en happy ending, men med et af de åbne spørgsmål, man som frimærkesamler nu og da løber ind i.

Horsens Filatelistklub v/formand Henrik Plovst  | Tlf.: 41 704 861 | hplovst@gmail.com