Takster for alle pengene

Af Niels H. Bundgaard

Hvert år får alle husstande en taksttabel fra Postdanmark. I år er den på 12 sider i format A6, så den er til at have i lommen.

Taksten for breve til udlandet fylder mindre end en halv side, og der er to områder og to takstsystemer at vælge mellem. De særlige ydelser som værdibreve og anbefalede eller rekommanderede breve fylder også knap en halv side, d.v.s. at taksttabellen for brevforsendelser til udlandet kan være på en enkelt side i format A6!

Sådan har det ikke altid været.

Da vi den 1. januar 1875 forlod skilling og gik over til kroner og ører, udgav postvæsnet ”Taxt for Brevforsendelser til og fra Udlandet”, hvor taksterne for de forskellige former for brevforsendelser ikke bare til de forskellige destinationer var angivet. Også taksterne fra destinationerne var anført, så man kunne sætte ufrankerede forsendelser i porto.

Denne taksttabel fylder - hold fast - 106 sider i format A4. Så der er da sket forenklinger i løbet af årene.

Brev til Wien fra København den 20. maj 1875 (ankomststempel på bagsiden ”Wien 22.5.75”). Taksten er 16 øre i henhold til aftalen fra 1868 mellem Danmark og det Nordtyske Forbund, der også gjaldt for breve til Østrig-Ungarn.

Foruden almindelige breve var taksterne for anbefalede breve, tryksager, vareprøver og mønstre anført. For dem var der ”frankotvang”, og derfor var taksterne fra de enkelte områder ikke nødvendige for disse forsendelsestyper.

Til Norge og Sverige kunne der - som de eneste steder - sendes postkort til en særlig takst (først i 1888 fik vi en særlig takst for brevkort indenrigs), og derfor var under ”Anmærkninger” anført taksten for et postkort

Under anmærkninger var der også kommentarer vedrørende postens afgang.

Eksemplet kan være post til Grækenland ”via Tydskland & Østerrig” - her er anført ”Afgang fra Triest hver Løverdag”.

For post til Grækenland er der ikke bare én, men tre forskellige forsendelsesruter: via Tyskland og Østrig, via Tyskland og Italien samt ”med direkte dansk-fransk Brevsæk”.

Nogle af taksterne var pr. tre kvint (15 g), andre og især via Frankrig var pr. to Kvint (10 g).

For taksten via Tyskland og Italien var der en takst pr. to og en pr. tre kvint - for breve til Grækenland næsten ens, nemlig 18 og 28 øre, men meget forskellige for ankomne breve.

Af speciel interesse for samlere skal nævnes, at der var fem forskellige forsendelsesveje til Dansk Vestindien med hver sin portotakst, der svingede fra 16 øre ”med direkte Skibslejlighed fra Kjøbenhavn til de danske Besiddelser (kun på forlangende)” til 106 øre ”med dir. dansk-eng. Brevsæk”. Begge satser pr. tre kvint.

Dette virvar af portosatser var et resultat af de mange binationale aftaler, der var lavet mellem de forskellige landes postadministrationer.

Danmark havde således aftaler med bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, England og Frankrig, og i disse aftaler var også aftaler om transit af post. Med Tyskland havde vi således aftaler om, hvad vi skulle betale for at få post videresendt til f.eks. Grækenland.

Allerede den 1. juli 1875 trådte en aftale i kraft mellem en række lande samlet i Verdenspostforeningen (senere Union Postale Universelle - i daglig tale UPU). Derved blev ”Taxt for Brev- og Korsbåndsforesendelser til og fra Udlandet” reduceret til kun at fylde 30 sider…