Ordlyden i brevet er nogenlunde således:
Hr. Tvangshuus Inspektør Holder
De bedes godhedsfuld fra mig Forbedrings-Huus Fange No. 445, som for Øjebliket er indsat til 18 aars Forbedringshus i nærværende Straffeanstalt (i Horsens, red.) om at være af den Godhed at tilsende mig mit Tøj herind, som jeg var iført, da jeg hos Dem blev indsat, og som er bestaaende af følgende Gjenstande, nemlig en sort falmet Klædesfrakke. Dernæst en graaternet Bomulds-Vest, og et par Brun melerede Benklæder, et par dito graa Læreds-dito og et til par Bomulds underbenklæder, en ulden Nattrøie, en bomuldslæreds Skjorte. Ligeledes 2 Par Strømper, et par blaaspraglede, et Ditto par vide. Dernæst et ulden halstørklæde. En sort rundpulet Hat. Et par fedelæders (dvs. garvet med fedt, red.) Halvlange støvler. Vis der endvidere skulde blive gjort fordring på Erstatning for det bortkommende Tvangshuustøj, da bedes Vedkommende derom at henvende sig til sognets Kommune Desangaaende, i forventning om at min Begjær (begæring, red.) maa vorde opfyldt.
tegner omhandlende Person sig som Hr. Inspektørens allernådigste Tjæner
Anders Petersen i ovennævnte Straffeanstalt Horsens
Om Anders Petersen fik sit tøj - ja, det lader sig næppe opklare i dag, ligesom det må stå hen i det uvisse, om han kom til at hænge på erstatningen for det bortkomne tvangshus-tøj.
Alligevel giver brevet et tankevækkende indblik i en fortid, da forholdene i fængslerne var langt fra misundelsesværdige.